Frederiksdal

Hovedbygningen er opført i 1744-1745 ved arkitekten Nicolai Eigtved og ombygget i 1752-1753 ved J. G. Rosenberg.

ccccccccccccccccccccc


Frederiksdal
-1536	Frederiksdal ligger i dag i Virum Sogn, men i middelalderen var det Søllerød, og senere var det Lyngby sogn. Gårdene og godset i området hørte under den store bispeborg Hjortholm, som lå neden for den bakke, Frederiksdal ligger på. I Roskildebispens Jordebog fra 1370-erne optræder en molendinum Lanxebyerghs ("møllen ved Langsøbjerg") som muligvis hentyder til en mølle ved Hjortholm.
1536-1668	Med reformationen blev området lagt ind under kronen og der opstod langs mølleåen en række små indstruielle anlæg (Brede, Rådvad, Strandmøllen osv.), herunder også Hjortholm Mølle. Krongodset i området, også møllerne bortfæstedes. I 1608 blev det givet til slotsfogeden på Københavns Slot Hans Merckel von Schmalkalden på livstid. Han opførte en del bygninger, som var af en sådan størrelse og kvalitet at Christian IV foretrak at overnatte her, når han på sine rejser passerede området. Indtil da havde møllen været en kornmølle, men i 1650, under storgodsejer og rentemester Henrik Müllers ledelse blev der indrettet et værk, som fremstillede messingtråd og kobbervarer. Hjortholm mølle blev et større industrielt kompleks med både mølledrift, jernvarefremstilling og skov- og landbrug. Müller overtog omkring 1660 også Nymølle og kunne derved udvide produktionen af kobber. Bl.a. producerede Hjortholm Mølle kobbertagpladerne til Frederik III's biblioteksbygning på Slotsholmen (det senere Rigsarkiv). For at forøge møllens kapacitet opstemmede man Furesøen, således at vandpresset på møllen blev større. I forbindelse med møllen blev der også opført en kro.
1668-1670	I 1668 købte Frederik III bygningerne (jorden ejede kronen jo i forvejen), for han havde planer om at opføre et stort lyststed ved navn Frederiksdal. De indledende forberedelser blev foretaget, bl.a. nedrivning af flere af de daværende industrielle bygninger, og med henblik på byggeri opførtes to teglovne på pladsen. Men kongen døde i 1670, så det blev ikke til det store byggeri. Hovedbygningen var et teglhængt, nifags bindingsværkshus i 2 stokværk med kælder og kvist. Den lå på den sydlige side af møllen i vinklen mellem Kulhusvejen og vejen ned til åen.
1670-1714	Sønnen Christian V indstillede projektet. Han overgav jorden til sin gemalinde Charlotte Amalie, som sørgede for, at de indbringende anlæg bl.a. mølledriften, dambrug og skovdriften blev holdt ved lige. Hun ændrede den daværende kobbermølle til en papirmølle i 1673. I 1693 blev den tyske papirmager Johan Drewsen ansat som forpagter på møllen, samt på Strandmøllen som dronningen ligeledes ejede. Papirproduktionen på Hjortholm blev dog ikke succesfuld, og den nedlagdes allerede 1700, og man faldt tilbage til kun at drive kornmølle på stedet (frem til 1727).
1714-1735	Efter dronningens død i 1714 tilfaldt jorden Frederik IV som 1716 overlod den til sine søster prinsesse Sophie Hedevig og broderen prins Carl. Hun planlagde bygningen af en større hovebygning på Frederiksdal, som af ukendte grunde har en påfaldende lighed med Ørholm Hovedgård, men projektet blev aldrig fuldført. Fra 1729, da broderen døde, var Sophie Hedevig eneejer. Kornmølle blev nedlagt 1727.
1735-1739	I 1735 overtog prinsessens nære ven Carl Adolf von Plessen forpagtningen af Frederiksdal.
1739-1770	Først da udenrigsminister Johan Sigismund Schulin overtog forpagtningen af gården i 1739 blev planerne om en nyopførelse realiseret. Det ældre Frederiksdal, opført af Frederik III 1668, blev nedrevet 1747, og i 1749 var lystslottet tegnet af Eigtved opført, og kongen overlod jorden til Schulins ejerskab. Schulin fik også de omkringliggende anlæg. Da han døde 1750 overtog enken Catarine Marie von Møsting driften af godset.
1770-1807	Efter hende tiltrådte sønnen Frederik Ludvig lensgreve Schulin til sin død1781. Også hans enke Sophie Hedevig von Warnstedt drev godset, til hun døde. Der opførtes i slutningen af 1700-tallet et stampeværk ved siden af kornmøllen til valkning af klæder. I slutningen af 1800-tallet blev kornvandmøllen nedlagt. På stedet bevaredes kun slusen på samme sted som den nuværende sluse er placeret.
1807-1836	Sophie Hedevig von Warnstedt efterfulgtes af sønnen Sigismund Ludvig lensgreve Schulin.
1836-1880	Johan Sigismund lensgreve Schulin var næste indehaver af grevskabet. Valkemøllen brændte i 1837 og der blev i stedet indrettet papirmølle, men også dette forsøg mislykkedes og den blev nedlagt i 1845. Fuursø-Møllestrøms Interessentskab købte i 1875 Frederiksdal Mølle for at styre vandet fra Furesøen, og ejerskabet er stadig i kraft.
1880-1929	Lensafløsningen fandt sted under Sigismund Ludvig lensgreve Schulin.
1929-1970	Næste ejer var nevøen Sigismund lensgreve Schulin (død 1968), hvis enke Johanne Amalie Schou kørte godset videre.
1970-1992	Sønnen Johan Sigismund Vilhelm lensgreve Schulin drev godset til han døde 1992. Hans enke Karen Vibeke Østergaard fortsatte driften. Frederiksdal Gods er i dag på 328 hektar.